Kommentar fra vores kunder:

Hej Klodan.

Jeg skriver til jer fordi jeg har haft en forsikringsskade, som i pt er igang med at udføre på min adresse, imens jeg skriver denne mail.

Jeg skriver fordi jeg har haft 2 gode folk på adressen som har været så flinke ved mine børn. Jeg bliver RIGTIG glad for at vide der finde sådan nogle folk omkring os.

Min søn på 2 år elsker gravemaskiner og at i havde sådan en hjemme hos os gjorde ham virkelig glad. I var taget hjem til fyraften da den stod i indkørslen, så jeg sagde til min søn, at han måtte vente til i kom igen dagen efter.

Dagen efter var i så igang igen, og han kunne slet ikke sidde stille da vi skulle spise morgenmad ved bordet. så han fik lov til at sætte sig over i vindueskarmen og fulgte med i hvad i lavede.

Det der rørte mig var så følgende:

Jeres mand der sad i gravemaskinen tog så “kloen” hen foran vinduet og vinkede til ham med den.

I første omgang så jeg det ikke selv, men hørte min søn sige “DEN VINKEDE TIL MIG, DEN VINKEDE TIL MIG”.

Da jeres mand så igen gjorde det og jeg selv så det med mine egne øjne, må jeg sige! Det er sku folk med hjertet det rette sted, som gør andre mennesker omkring sig glade. Sådan en “lille ting” som kan gøre en dreng på 2 år så glad. det varmer mit hjerte.

Da mine børn så skulle sendes i børnehave, åbnede de selv hoveddøren og nærmest løb ud til gravemaskinen, råbte jeg til dem, “HEY, vent lige, i må ikke gå derover.” Men så sagde jeres folk, “Jo da de vil sikkert op og sidde i den!”

De fik så de så lov til at komme op og sidde i den. Jeg kan love jer for, jeg bliver sku så glad når jeg ser mine børn er glade.

Det er jeres skyld at i har gjort mine dage rigtig gode. At tænkte på at et firma som jeres, også har tid til jeres kunder. Det synes jeg er stort og tænker det er derfor at i bliver brugt igen og igen.

Nå men for lige at runde den her mail af, ville jeg bare sige TAK for hjælpen og at jeg er glad for de folk i har sendt ud på vores adresse. det er nogle gode folk i har hos jer!

P.S. sendte et billede med hvor i selv kan se hvor glad min søn er 🙂

Mvh. Tommy Nielsen, Odense